Om

Hej og velkommen til min hjemmeside

Jeg hedder Kamilla og er kropsterapeut og zoneterapeut og er færdiguddannet psykoterapeut til august 2019. 

Jeg tilbyder zoneterapi, kropsterapi og psykoterapi i min hyggelige klinik på Holbergsgade 24, 1057 København K. 

Jeg tilbyder psykoterapi til dig der ønsker at arbejde med at forandre og transformere de mønstre der skaber ubalancer og blokerer for at være autentisk dig selv i dine relationer og i dit liv. Det kan komme til udtryk på forskellige planer i dit liv. Det kan være relationelt, helbredsmæssigt, arbejdsmæssigt eller følelsesmæssigt at ubalancen eller skævheden/mønstret kommer til udtryk i dit liv.

Jeg tilbyder zoneterapi til dig der døjer med et stresset og ubalanceret system. Du døjer måske med en ubalance eller sygdom i det hormonelle system, udrensningssystemet, nervesystemet, mave- tarmsystemet eller et helt andet system? Zoneterapi kan hjælpe dig med at få balance i kroppen og få en bedre kontakt til din krop og ikke mindst komme helt ned i gear. 

Jeg tilbyder kropsterapi til dig der ønsker at få en forbedret og dybere kontakt til din krop og få fat på dine skjulte ressourcer gennem at bevidstgøre og slippe spændinger og blokeringer. 

Du kan læse mere om de enkelte behandlinger i menuen. 

Uddannelser: 

Jeg er uddannet og eksamineret zoneterapeut og terapeut. Jeg er B’s i Antropologi, Dialogkonsulent og har uddannet mig til jazzsanger på musikkonservatoriet i Haag i Holland. 

Jeg har sunget meget i mine unge dage og senere har jeg arbejdet i det boligsociale felt med sociale projekter med udsatte familier og unge som projektmedarbejder, dialogkonsulent og projektleder. 

I dag er arbejder jeg fuldtids som zoneterapeut og kropsterapeut. 

Jeg har haft rigtigt mange forløb med mennesker der både lider af følelsesmæssige, fysiske og mentale problematikker. Jeg arbejder helhedsorienteret og bruger meget af min kropsfaglige baggrund som zoneterapeut ind i det terapeutiske arbejde. Min erfaring er at kroppen er en god adgang til ressourcer og til at mærke det der lever i både det fysiske, psykiske og sjælelige lag.  

Hvis du er interesseret i at komme i terapi hos mig er du velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak om hvordan et forløb vil kunne se ud for dig. Min mobil er +45 71729727 . Du er også velkommen til at skrive til min mailadresse kamillasiquir@gmail.com

Jeg har klinik i hjertet af København: 

Holbergsgade 24, 1057 København K



Mit syn på spiritualitet i det terapeutiske arbejde

Det enkelte menneskes spiritualitet, som han eller hun forstår det, er en vigtig og afgørende dimension at inddrage i terapien, når vi arbejder med dybe sår, kriser og traumer som skal forløses. For mig, handler spiritualitet om, hvem vi egentlig er, vores sande kerne, den vi er fra vores essens, men også de evner, talenter, potentialer der udspringer derfra.

I et terapeuttisk forløb er det ligeså vigtigt at arbejde med at få kontakt til denne kerne, som det er at kigge på problematikken. Når vi undersøger en problematik, er det meget lettere at få adgang til forløsning og healing når vores essens og sande kerne, kommer med og møder smerten og de svære dele af os. Når vi undersøger en problematik uden denne dimension bliver det efter min egen erfaring svært, da vi ikke evner at adskille os fra problematikken og se at man er meget mere end den.

Når vi etablerer kontakt og forbindelse til dem vi er som sjæle, får vi større adgang til vores egen kraft og den visdom der kommer fra vores kerne kan helt naturligt vise os vej til den healing og forløsning der skal til, for at blive mere hele mennesker og dermed komme hjem i os selv. Ved at at skabe forbindelse til vore kerneselv får vi kontakt til den ubevidste intelligens der kan vise os mere viden og visdom, der er nødvendig for at komme videre. Det kan vise sig som symboler, kropsfornemmelser, drømme, impulser, energier mv.

Det at inddrage sjælsaspekterne i terapien medfører også at vi undervejs kan finde accept med det liv der er givet os og de forhold i vores liv der har medført smerte og modgang. Når vi får sjælens perspektiv på vores liv med ind i terapien, kan vi blive mere i stand til at se, at vi er meget mere end de historier vi fortæller os selv og andre. Når sjælen inddrages får vi også lettere adgang til at få dybe indsigter omkring hvilken læring vi har i dette liv og dermed mærke den dybere mening med livet og den vej vi går.